Om Trio Satie

 

 

Om TRIO SATIE

Trioen har spillet sammen siden 2008 – og har en – for klassisk musik - noget usædvanlig sammensætning, som gør det muligt at give musikken et ”særligt tvist”.

 

Isabel Piganiol – sopran/ operasanger

Lars Malther - kontrabas

Ulla Habermann - klaver

 

Trioen har forelsket sig i den franske tidlige 1900-tals musik, hvor især Erik Satie er eksponent for brydningstiden før og efter 1. verdenskrig og denne tids nye nye musik. Og vores ambition er, at give denne forelskelse videre til et større publikum.

 

Til koncerterne spiller vi først og fremmest Erik Satie; men også musik af hans samtidige kolleger Jacques Ibert, Claude Debussy, Maurice Ravel, Albert Roussel, Francis Poulenc, Gabriel Fauré, Georges Bizet og Darius Milhaud. Komponister som Joseph Canteloube og Enrique Granados repræsenterer tidens hang til folkemusik. Og Poul Hindemith´s tidlige suiter viser, at der rent musikalsk ikke var så langt fra Paris til Tyskland. Endelig har vi nutidige komponister, som refererer til Erik Satie, på repertoiret. Bl.a. tyskeren Enjott Schneider og englænderen James MacMillan, samt den danske komponist Matti Borg, som har skrevet en samling helt nye og meget franske sange til tekster af Prins Henrik.

 

Netop teksterne har vi arbejdet meget med – og Isabel Piganiol´s franske afstamning har hjulpet os til at få de ofte ekstremt syrede tekster ” ned på jorden” og gjort dem tilgængelige for et dansk publikum. Ulla Habermann har desuden gravet i musikhistorien og forsøger i sine koncertnoter at sætte musik og tekst ind i en kulturhistorisk sammenhæng.

 

Erik Satie var dybt optaget af ord og digtning. Han skrev ofte sine egne tekster og opfandt nye ord som f.eks. Gymnopedie og Gnossienne. Han skrev desuden ord ind i noderne – dels som illustration af musikken og dels som instruktioner til musikerne. Derfor har vi fundet det vigtigt at arbejde videre

med moderne tekster, som på forskellig vis refererer til Satie

og hans tid. Som f.eks. i Eske K. Mathiesens digtsamling:

Bonjour Monsieur Satie og Prins Henriks franske digtsamling.

 

Trioen har endnu en ambition, nemlig at give koncerterne større variation og mere indhold ved at invitere gæster. Så vi inviterer musikere, skuespillere og dansere til at give deres bud på musikken og teksterne, og til at spille sammen med trioen. I Metronomen på Frederiksberg har vi nu en tradition med en årlig ”Satie-med – venner-festival”, og ved koncerter andre steder inviterer vi gerne lokale musikere til at deltage.

 

Trioen har fornylig udgivet en CD

L'HEURE SATIE -Satie and his songs

med 40 Satie-sange og udførlige noter

Den kan købes hos

www.danacord.dk

 

 

 

Trio Satie

2018 - 2019

 

L'Heure Satie - kl.15

3 søndags saloner

 

7. otober 2018

kl. 15.00

hos Thaning

Frederiksberg Allé 32, Frederiksberg Frederiksberg C

 

28. oktober 2018

kl. 15.00

Hos Kofoed-Jensen

Nyvej 11, Frederiksberg C

 

9. december 2018

kl 15.00

Julekoncert hos Chemnitz

Østerbrogade 132, København Ø

 

 

SATIE MED VENNER 2019

i Metronomen

Nytårskoncert

19. januar kl. 15.00

 

Forårskoncert

23.marts kl. 15.00

 

Sommerkoncert

5. maj kl. 15.00

 

venlig hilsen

Trio Satie

Isabel, Lars og Ulla

 

se mere om forårets koncerter i kalenderen.

 

Billetter på Billetto.dk

 

Satie- Konkurrence

for unge musikere og sangere

2. marts 2019

se mere i "Åbenkoncert/konkurrence"

 

Trio Satie på Søbygård

29. maj 2019

se mere på søbygaardkoncerterne.dk